Nyheder

Invitation til workshop om Hovedoprydningen og kvalitetssikringsarbejdet d. 12. og 13 oktober  30.08.10

Invitation til workshop d. 12. og 13. oktober 2010 om Hovedoprydningen og kvalitetssikringsarbejdet

FOT-specifikationsforum inviterer foreningens medlemmer til  workshop, hhv. d. 12. oktober (København - KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S) og d. 13. oktober (på Horsens Rådhus, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens). Programmet for de to dage er ens.

Emnet for workshoppen er:

  • Hovedoprydningen – Hvad fortalte spørgeskemaundersøgelsen os? Hvordan har vi bearbejdet resultatet? Hvad har Specifikationsforum besluttet at foreslå på den baggrund?  og
  • Kvalitetssikring – Arbejdet med kvalitetssikring af data har fyldt meget i de sidste år både i KMS og ude i de lokale FOT-samarbejder. Ud fra en gennemgang af hvad vi gør i dag, vil vi på workshoppen forsøge at pejle os frem til hvordan vi ønsker at forme morgendagens kvalitetssikringsarbejde af FOT-data.   

Vi ønsker at dagen skal udforme sig som en dialog mellem Specifikationsforum og medlemmerne. Der vil være korte oplæg i forbindelse med begge emner – men hovedvægten vil blive lagt på en dialog mellem de fremmødte og forummets medlemmer. Vi opfordrer derfor alle til at deltage aktivt, da vi har brug for jeres viden, erfaringer og synspunkter.

Program for de to parallelle workshops samt baggrundsmateriale kan hentes her;

  1. Program
  2. Deltagerlister (opdateret d. 8. oktober 2010) 
  3. Sammendrag fra spørgeskema undersøgelsen om Hovedoprydning af FOT-specifikationen (og for den interesserede læser selve Hovedrapporten)
  4. Skema med ændringsforslag til FOT-specifikationen version 4.1 
  5. Proces plan for Hovedoprydningen af FOT-specifikationen
  6. Oplæg om Kvalitetssikring af FOT-data

Tilmelding til workshoppene kan ske på mail til Rikke Folving Ginzburg, rilfo@kms.dk. Sidste frist for tilmelding er fredag d. 8. oktober 2010.