Ny FOT4 specifikation
30.04.09
FOT4 specifikationen er nu på gaden
FOT-specifikationsforum har lagt et stort stykke arbejde i at få dokumentet godt og grundigt gennemarbejdet. Den er blevet til, bl.a. på baggrund af en lang række input fra forskellig parter herunder også fra FOT producenterne.
FOT4 adskiller sig fra FOT3, ved at der i forbindelse med de generelle produktionsbeskrivelser nu er indført et samlet reglsæt der gælder for alle objekter i specifikationen. Dermed er en kilde til meget frustration blandt kortproducenterne nu fjernet.
Der er foretaget en forenkling mht. etablering af metadata således at der nu kun i forbindelse med produktionen skal registreres metadata på objektniveau og ikke som tidligere også på attributniveau. Metadata på punkt niveau findes fortsat, men disse bearbejdes alene internt i KMS og har derfor ingen konsekvens for produktion af FOT-data.
På baggrund af de erfaringer der er opnået indtil nu, er der foretaget en lang række fejl rettelser og forenklinger i beskrivelser af de enkelte objekter.
FOT4 ligner, for så vidt indholdet af objekter, i store stræk FOT3. FOT-specifikationsforum har således bevist udskudt alle diskussioner om evt. at nedlægge objekttyper, da det er vurderet at dette kun kan ske efter gennemførelse af en grundig høring bland foreningens medlemmer samt øvrige interessenter. I den forbindelse er der i FOTdanmarks oplæg til et kommende arbejdsprogram etableret et indsatsområde der skal tage fat i denne opgave.
Enkelte ændringer er der dog foretaget. F.eks. er LAND- og BYHEGN nu er lagt samme i et objekt - HEGN. Her udover er der indlagt enkelte nye objekttyper – SKORSTEN (højde minimum 10 m), STARTBANE og KIRKEGÅRD.
For yderligere at understøtte data produktionen, er der i FOT4 indlagt langt flere illustrationer af de forskellige objekttyper ind i specifikationen.
I nedenstående link findes et link til en pdf-fil indeholdende FOT4 samt et link til et dokument der viser hvilke væsentlige ændringer der er i forhold til den tidligere udgave. Bemærk inden du printer, at FOT4 dokumentet fylder i alt 420 sider hvoraf de ca. 100 sider indeholder farve illustrationer.
I løbet af kort tid (maj måned) vil der blive frigivet en Webudgave af FOT4 der vil give adgang til specifikationen på en enkel og brugervenlig måde via Internettet. Indholdet i Webspecifikationen vil desuden løbende blive opdateret.