Nyhedsmail FOTdanmark - april 2011
04.04.11
Repræsentantskabsmødet 2011 på FOT.dk
På FOTdanmarks hjemmeside kan du nu læse om foreningens
repræsentantskabsmøde 2011. Her kan du finde program, arbejdsprogram for det kommende år og resterende materiale til repræsentantskabsmødet onsdag den 27. april 2011. Siden opdateres løbende med nyt materiale og programopdateringer.
FOTdanmark vil deltage i DAI-udbuddet
FOTdanmarks bestyrelse har besluttet, at anmode DMPs bestyrelse om, ”at DAI-udbuddet udformes således, at FOT-systemunderstøttelsen eventuelt efterfølgende vil kunne nyttiggøre dele af leverancerne til DAI-udbuddet, f.eks. i form af en platform, der kan skaleres, så også FOT-systemet kan anvende den, eller i form af komponenter, der kan gøres fælles brug af i både DMP og FOT, eksempelvis bruger login-løsning.”
Dialog med GIS-leverandører om GML-upload til FOT2007
På baggrund af Devoteams anbefalinger har bestyrelsen indledt en dialog om GML-upload med leverandørerne af GIS. Dialogen skal hjælpe en løsning på vej, således, at brugere kan overføre data fra lokale GIS til FOT2007, og tilbage igen. Arbejdet er forankret hos FOT2007 Forum, der også står for projektet. Yderligere information om projektet vil blive lagt på hjemmesiden, så snart der er indgået aftale mellem parterne om det videre forløb.
Afslutning på rapporten om fremtidig IT-arkitektur fra Devoteam
Bestyrelsen har besluttet, at hovedkonklusionerne i Devoteams rapport, om fremtidig IT-arkitektur i FOTdanmark, skal være grundlaget for det videre arbejde med IT-arkitektur i FOTdanmark. Foreningen har nu taget endnu et skridt på vejen til realiseringen af en ny IT-arkitektur, der på sigt kan få indflydelse på foreningens forretningsmodel, kortsamarbejderne og foreningens arbejde. Rapporten er tilgængelig via hjemmesiden.
Den videre proces afventer nu en trykprøvning af FOT2007.
Vil du se flere nyheder fra FOTdanmark? Se links til nyheder på hjemmesiden nedenfor
Arbejdsprogram 2011/2012 Godkendt af Bestyrelsen - Fra Kort til Administrationsgrundlag