God fremdrift i etableringen af FOT som offentligt administrationsgrundlag

Tankerne bag et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag har for alvor vundet gehør hos medlemmerne af FOTdanmark, det vil sige hos dem, der skal sikre at det fælles grundlag - FOT - bliver til virkelighed. FOTdanmark har nu 90 medlemmer – 89 kommuner og Kort & Matrikelstyrelsen (KMS), der repræsenterer hele staten. Baseret på et godt og konstruktivt samarbejde mellem kommunerne og KMS i de lokale FOT-samarbejder er der fuld gang i etableringen af data – i år er turen komme til Nordjylland og dele af  Region Sjælland. På denne baggrund er vi i FOTdanmark overbevist om, at FOT vil være landsdækkende om få år. 

Og med kommuneaftalen har kommunerne og staten taget endnu et væsentligt skridt i udviklingen af det gode samarbejde, som også afspejler sig i FOT-samarbejdet. Økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne betyder, at kommunerne fra 2010 får fri adgang til de samme data og tjenester fra KMS, som staten fik adgang til med statsaftalen. Det betyder, at data fra KMS fremover kan flyde frit mellem statens institutioner og kommunerne og hermed gøre større nytte. 

Med kommunalreformen har både kommunerne og staten oplevet helt nye behov for et fælles administrationsgrundlag på det geografiske område. 

Baggrund for og fordelene ved FOT-samarbejdet

Der er blevet langt flere opgaver, der skal løses på tværs af kommunegrænser eller mellem staten og kommunerne, og hvor et homogent og entydigt geografisk administrationsgrundlag er afgørende for såvel kvaliteten og effektiviteten som for kommunikationen mellem myndigheder og mellem det offentlige og borgere og virksomheder. 

Der er derfor et betydeligt potentiale i, at alle myndigheder bruger FOT som ”knage” til at hænge deres oplysninger om et stedbestemt objekt, f.eks. et hus, op på, for så kan alle offentlige og private parter tilsvarende anvende FOT som ”fiskekrog” til at hente alle oplysninger om det ønskede objekt. 

Den offentlige administration bevæger sig fra at have benyttet diverse kort som støtte for arbejdet i enkelte dele af forvaltningerne, til at have et samlet geografiske administrationsgrundlag bliver en integreret del af sagsbehandlingen på flere og flere myndighedsområder. Det vil kræve, at beslutninger i sagsbehandlingen i enkeltsager langt hurtigere afspejles i det geografiske administrationsgrundlag. Aktualitetshensynet kan tilgodeses ved de nye muligheder, som et digitalt geografisk administrationsgrundslag giver, idet det åbner nye muligheder for, at administrationsgrundlaget kan ajourføres som en integreret del af sagsbehandlingen ved løbende sagsorienteret ajourføring (LSA). 

FOT er primært rettet mod den offentlige sektors behov, men også den private sektor vil kunne få adgang til det fællesoffentlige administrationsgrundlag og dermed opnå tilsvarende fordele som den offentlige sektor med hensyn til aktualitet, entydighed og homogenitet i data. Den private sektor kan dermed undgå unødvendige omkostninger ved selv at opbygge data, som etableres og ajourføres i forvejen i offentligt regi og til offentlige formål. Adgangen til FOT-data vil ligeledes skabe nye muligheder for den del af den private sektor, der har et væsentligt samspil med den offentlige sektor og derfor har en interesse i at kunne agere på samme grundlag. Den private sektor kan få adgang til FOT-data gennem de enkelte medlemmer, der kan videregive data indenfor de retningslinjer de i øvrigt er underlagt for videregivelse til tredjeparter. 

FOT-samarbejdet vil også kunne skabe en række nye forretningsmuligheder for den private sektor, f.eks. i form af udvikling og drift af applikationer og løsninger til såvel den private som den offentlige sektor baseret på data fra det fælles offentlige administrationsgrundlag. 

Det er en grundlæggende forudsætning for FOT-samarbejdet, at opgaver i såvel FOTdanmark som i de lokale FOT-samarbejder så vidt muligt udbydes til løsning på det private marked. KMS og kommunerne forventer hermed at opnå den mest omkostningseffektive løsning af opgaverne, samtidig med at den private sektors viden og ressourcer nyttiggøres til fælles fordel. 

Fordele ved FOT-samarbejdet  

Hvad er et fælles administrationsgrundlag?

CPR er et offentligt administrationsgrundlag. Det kan anvendes af alle offentlige og private parter, der har administration knyttet til personer.

FOT er på samme måde også et offentligt administrationsgrundlag. Det kan anvendes af alle offentlige og private parter, der har administration knyttet til stedbestemte objekter. Stedbestemte objekter er eksempelvis bygninger, veje, vandløb, skove mv.

 FOT indeholder en éntydig kobling mellem et stedbestemt objekt (eks. et hus, et vandløb eller en vej) og dette objekts geografiske placering og fysiske udstrækning. Ved at anvende FOT har man sikkerhed for, at man udveksler information om præcis det samme objekt.

Forudsætninger for at opnå fordelene ved FOT som fælles administrationsgrundlag

Der er generel enighed om, at det ikke ville give mening, hvis der var flere konkurrerende CPR-registre i Danmark. I en sådan situation ville brugerne ikke have sikkerhed for, at indholdet af de konkurrerende CPR var præcis det samme til hver en tid. De samfundsmæssige gevinster ved CPR opnås netop ved, at alle anvender det samme CPR, at det offentlige garanterer for indholdet af CPR, og at det offentlige garanterer alle tilgængelighed til CPR.

Det samme gælder FOT. FOT-samarbejdet er derfor baseret på, at FOT skal være ejet af offentlige myndigheder, nemlig kommunerne og staten. Data kvalitetssikres i fællesskab og lægges i en fælles database – FOT2007.

 Det giver ligeledes ikke mening, hvis der var flere CPR, der dækkede hver deres del af landet. De samfundsmæssige gevinster ved CPR opnås ved, at alle landets borgere er i samme register.

Det samme gælder FOT-samarbejdet. De samfundsmæssige gevinster kan først realiseres, når FOT-samarbejdet er landsdækkende.

Opgave- og strukturreformen trådte i kraft pr. 1. januar 2007. Efter reformen er der langt flere opgaver, der skal løses på tværs af kommunegrænser eller mellem staten og kommunerne, og hvor et homogent og entydigt geografisk administrationsgrundlag vil være afgørende for såvel kvaliteten og effektiviteten som for kommunikationen mellem myndighederne og mellem det offentlige og borgere og virksomheder.

Reformen var den konkrete anledning til, at kommunerne og staten satte fart i etableringen af FOT.

FOTdanmark forudsætter, at det fulde ejerskab til og dermed kontrol med FOT-data ligger hos staten og kommunerne. Alle FOT-data skal være ensartet valideret og kvalitetssikret, adgang til dem skal ske gennem det fælles databasesystem (FOT2007), og myndighederne sikrer alle adgang til disse data.

FOT er primært rettet mod den offentlige sektors behov, men også den private sektor vil kunne få adgang til det fællesoffentlige administrationsgrundlag og dermed opnå tilsvarende fordele som den offentlige sektor med hensyn til aktualitet, entydighed og homogenitet i data.

Den private sektor kan dermed undgå unødvendige omkostninger ved selv at opbygge data, som etableres og ajourføres i forvejen i offentligt regi og til offentlige formål.

Adgangen til FOT-data vil ligeledes skabe nye muligheder for den del af den private sektor, der har et væsentligt samspil med den offentlige sektor, og som derfor har en interesse i at kunne agere på samme grundlag.

Den private sektor kan få adgang til FOT-data gennem de enkelte medlemmer, der kan videregive data indenfor de retningslinjer, de i øvrigt er underlagt for videregivelse til tredjeparter.

FOT-samarbejdet vil også kunne skabe en række nye forretningsmuligheder for den private sektor, f.eks. i form af udvikling og drift af applikationer og løsninger til såvel den private som den offentlige sektor baseret på data fra det fælles offentlige administrationsgrundlag.

Det er vigtigt, at FOT-samarbejdet er omkostningseffektivt.

Dette tilgodeses blandt andet ved, at opgaver i såvel FOTdanmark som i de lokale FOT-samarbejder så vidt muligt udbydes til løsning på det private marked. KMS og kommunerne forventer hermed at etablere FOT-data på markedsvilkår, samtidig med at den private sektors viden og ressourcer nyttiggøres til fælles fordel.

For at høste alle fordele ved FOT som offentligt administrationsgrundlag, så er det afgørende, at kommunerne og KMS har de fulde ejendomsrettigheder til data.

Til illustration kan det nævnes, at KL for et par år siden gik i gang med at udvikle nogle blanketter med en GIS-funktion. Blanketter, som kunne anvendes i samspillet mellem kommunerne som myndighed og borgere og virksomheder, og hvor der skulle illustreres noget på et kort.

Det viste sig, at man var nødt til at købe et nyt kort, for at kunne lave disse blanketter, fordi ikke alle kommuner på det tidspunkt havde brugsrettigheder til det samme kortgrundlag.

Når FOT bliver landsdækkende, og det dermed ejes af kommunerne og KMS, så vil man kunne udvikle sådanne nye, administrative redskaber med FOT som grundlag uden ekstra omkostninger. Fordi myndighederne dermed også har de fulde brugsrettigheder til FOT.

Det er vigtigt for anvendelsen, at data i FOT til stadighed er aktuelle.

Den offentlige administration bevæger sig fra at have haft kort som støtte i enkelte dele af forvaltningerne til, at det geografiske administrationsgrundlag bliver en integreret del af sagsbehandlingen på flere og flere myndighedsområder.

Eksempler på fordelene ved FOT-samarbejdet

Nedenstående er beskrevet eksempler på, hvor FOTdanmark lige nu ser, at det fællesoffentlige geografiske administrationsgrundlag - FOT – gør en forskel.  

Eksempel 1 - De store vandløb løber gennem flere kommuner, og FOT tilvejebringer et sammenhængende og fælles geografisk administrationsgrundlag for hele vandløbet. FOT vil også skabe et fælles administrationsgrundlag for kommuner og staten i hele den kommende vand- og naturplanlægning. 

Eksempel 2 – FOT-vejnettet kan anvendes til en række trafikrelaterede opgaver både lokalt i kommunernes vejforvaltning og planlægning, men også landsdækkende til rejseplanlægning, hastighedskortlægning o. lign og er således et sammenhængende forvaltningsgrundlag for trafikrelaterede opgaver. 

I perioden 2009-2011 vil Vejdirektoratet gennemføre et forprojekt for et Digitalt Vejnet, der skal afdække mulige anvendelser og løsningsmodeller og danne grundlag for en beslutning om etablering af et landsdækkende Digitalt Vejnet. Et Digitalt Vejnet vil blive baseret på FOT's vejmidter og skal bidrage til at sikre bedre miljø, bedre fremkommelighed på vejnettet samt bedre sikkerhed og services til trafikanter.  

Eksempel 3 – En anmodning om en byggetilladelse anser vi i Danmark ikke for en sag, der knytter sig til naboen som person, men for at være knyttet til den ejendom, som naboen ejer. Sagen er i den danske tradition ikke knyttet til personen, men derimod til stedet. 

En kommune kan derfor give alle borgere adgang til alle de oplysninger, der ligger i kommunens byggesagsarkiv. Dermed kan man som borger slå op i kommunens byggesagsarkiv for at se, hvad naboen har søgt byggetilladelse om, og man kan senere se, hvad kommunen har besluttet i sagen. 

Eksempel 4 – Borgernes adgang til oplysninger om brug af skove. Alle såvel private som offentlige ejere af skove bør have en fordel i at anvende FOT som administrationsgrundlag for deres skov. Gennem det fælles grundlag vil alle borgere kunne få adgang til alle informationer om skoven på det samme kort.  

De vil kunne se adgangsforhold, ruter til orienteringsløb, ruter til mountainbikeløb, ridestier, jagtbestemmelser, fiskemuligheder, muligheder for kano og kajak, muligheder for overnatning i et shelter, særlige og interessante dyr og planter. Kort sagt alt, hvad der er registreret i offentligt eller privat regi om den valgte skov.  

Eksempel 5 - Kulturarvens forvaltning og formidling. Kulturarven i landskabet består af blandt andet fredede arealer, f.eks. højryggede agre, diger og gravhøje, og fredede bygninger og ruinområder. Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for at kulturarven registreres. I mangel af et fælles geografisk administrationsgrundlag vil Kulturarvsstyrelsen registrere disse ting i deres egne systemer og uden sammenhæng til relevante oplysninger hos andre offentlige myndigheder.  

Der åbner sig et helt andet perspektiv, når Kulturarvstyrelsen anvender FOT som deres administrationsgrundlag.  Med FOT som geografisk administrationsgrundlag vil man umiddelbart kunne kombinere data for kulturarven på et geografisk grundlag, der også rummer relevante data fra andre myndigheder. 

Det vil dels løfte bevidstheden om de særlige områder i landskabet, som igennem historien har haft betydning, til gavn for deres beskyttelse. Dels vil kulturarven i stigende grad integreres i såvel offentlige og private planlægningsopgaver, som i den enkelte borgers brug af landskabet.